En dunkende tandpine eller en hævet kind kan være en smertefuld og bekymrende oplevelse. I sådan en situation er det naturligt at håbe på en hurtig løsning, og mange tænker instinktivt på antibiotika som svaret. Men selvom antibiotika er en af de vigtigste medicinske opdagelser, er det ikke altid den rette behandling for tandproblemer. Faktisk er unødvendig brug af antibiotika et alvorligt globalt sundhedsproblem, der kræver en mere nuanceret tilgang i moderne tandlægepraksis.
Hos Tandlæge Glostrup følger vi de nyeste faglige retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen og internationale organisationer for at sikre, at du får den mest effektive og forsvarlige behandling. I dette omfattende indlæg vil vi give en dybdegående forklaring på, hvornår antibiotika er indiceret i tandlægepraksis, og – lige så vigtigt – hvornår det ikke er. Vi vil også belyse, hvorfor en restriktiv holdning til antibiotika faktisk beskytter både din egen og samfundets sundhed.
Hovedprincippet: Tandbehandling fjerner årsagen, ikke kun symptomerne
Det absolut vigtigste princip i behandlingen af tandinfektioner er, hvad fagfolk kalder “source control” eller kildekontrol. Det betyder, at man fjerner selve kilden til infektionen gennem aktiv tandbehandling. En infektion i en tand eller det omkringliggende væv forsvinder sjældent permanent, før den underliggende årsag er blevet behandlet. At tage antibiotika uden at fjerne infektionskilden kan sammenlignes med at øse vand ud af en båd med et hul i bunden – det kan give midlertidig lindring, men problemet vender tilbage, ofte med større intensitet.
Dental behandling, der fjerner kilden til infektionen, kan være:
•Rodbehandling (endodontisk behandling): Fjerner inficeret nervevæv inde i tanden og forsegler rodsystemet for at forhindre geninficering.
•Tandudtrækning (ekstraktion): Fjerner en tand, der ikke kan reddes, og dermed hele infektionskilden.
•Incision og drænage: Åbning af en tandbyld (absces) for at tømme den for pus og betændelse, hvilket giver øjeblikkelig trykafhjælpning.
•Mekanisk rensning: Ved tandkødssygdomme fjernes bakteriebelægninger og tandsten under tandkødsranden.
I mange tilfælde er disse indgreb tilstrækkelige til at løse problemet, uden at antibiotika er nødvendigt. Både American Dental Association og Sundhedsstyrelsen understreger, at dental behandling altid skal prioriteres over antibiotika ved lokaliserede infektioner.
Hvornår er antibiotika IKKE indiceret?
Moderne tandpleje er baseret på evidens, og både danske og internationale retningslinjer er meget klare: Antibiotika bør ikke bruges rutinemæssigt. Studier har vist, at op til 81% af de antibiotika, der udskrives i tandlægepraksis, potentielt er unødvendige. Dette er problematisk både for den enkelte patient og for samfundet som helhed.
Tandpine og pulpitis – når antibiotika ikke hjælper
Mange patienter henvender sig med akut tandpine og forventer antibiotika som løsning. Men ved symptomatisk irreversibel pulpitis – det vil sige en betændelse i tandnerven, der ikke kan heles – er antibiotika stort set virkningsløse. Smerten skyldes en inflammation inde i tanden, ikke en spredt bakteriel infektion, som antibiotika kan bekæmpe. Bakterierne er indesluttet inde i tandens hårde struktur, hvor antibiotika fra blodbanen ikke kan nå dem i tilstrækkelig koncentration.
Den korrekte behandling er enten rodbehandling, hvor det inficerede nervevæv fjernes, eller tandudtrækning, hvis tanden ikke kan reddes. Smertestillende medicin som ibuprofen eller paracetamol kan lindre symptomerne, indtil den definitive behandling kan gennemføres.
Tandbylder uden systemiske symptomer
En lokaliseret tandbyld (odontogen absces) uden påvirkning af almentilstanden er en anden situation, hvor antibiotika generelt ikke er indiceret. Hvis bylden er afgrænset, og patienten ikke har feber eller andre tegn på, at infektionen spreder sig, er den korrekte behandling at åbne og dræne bylden samt behandle den pågældende tand. Kroppens eget immunforsvar er fuldt ud i stand til at håndtere den resterende infektion, når kilden er fjernet.
Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinje fra 2016 giver en svag anbefaling imod rutinemæssig brug af antibiotika ved tandbylder uden påvirket almentilstand, da den gavnlige effekt er lille og klart overskygges af ulemperne i form af risiko for resistensudvikling og potentielle bivirkninger.
Tandudtrækning og kirurgiske indgreb
Ved ukomplicerede tandudtrækninger hos raske patienter er der ingen evidens for, at profylaktisk antibiotika (forebyggende antibiotika) forhindrer infektion. Kroppen heler normalt selv såret efter indgrebet, og god kirurgisk teknik samt efterfølgende mundhygiejne er langt vigtigere end antibiotika. Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor, at man ikke anvender antibiotikaprofylakse rutinemæssigt ved mindre kirurgiske indgreb i mundhulen.
Dette gælder også for patienter, der er i lavdosisbehandling med antiresorptive medikamenter (såsom bisfosfonater til behandling af osteoporose). Her er det god praksis ikke at anvende antibiotika rutinemæssigt ved tandudtrækninger og operationer.
Simpel implantatindsættelse uden samtidig knogleopbygning er endnu et eksempel, hvor rutinemæssig antibiotika ikke er nødvendig. Sundhedsstyrelsen giver en stærk anbefaling imod at anvende antibiotikaprofylakse rutinemæssigt i forbindelse med implantatindsættelse, da fordelene er beskedne og klart overskygges af ulemperne.
Dog kan der være grund til at overveje antibiotikaprofylakse ved implantatindsættelse med knogleopbygning, da dette er et mere omfattende kirurgisk indgreb med øget risiko for komplikationer.
Oversigt: Hvornår antibiotika IKKE er indiceret
|
Tilstand
|
Hvorfor ikke antibiotika?
|
Korrekt behandling
|
|
Normal tandpine (pulpitis)
|
Smerten skyldes en inflammation inde i tanden, ikke nødvendigvis en spredt bakteriel infektion. Antibiotika når ikke ind i tanden i tilstrækkelig koncentration.
|
Rodbehandling eller tandudtrækning. Smertestillende medicin (f.eks. ibuprofen) kan lindre symptomerne.
|
|
Lokaliseret tandbyld uden feber
|
Infektionen er afgrænset, og kroppens immunforsvar kan håndtere den, når kilden er fjernet.
|
Åbning og drænage af bylden samt behandling af den pågældende tand (f.eks. rodbehandling eller ekstraktion).
|
|
Ukompliceret tandudtrækning
|
Der er ingen evidens for, at profylaktisk antibiotika forhindrer infektion hos raske patienter.
|
Kroppen heler normalt selv såret efter indgrebet. God kirurgisk teknik og mundhygiejne er afgørende.
|
|
Simpel implantatindsættelse
|
Hos raske patienter er rutinemæssig antibiotika ikke nødvendig for at sikre, at implantatet heler korrekt.
|
God kirurgisk teknik, steril procedure og hygiejne er afgørende for succesfuld integration.
|
|
Periimplantitis
|
Den gavnlige effekt af antibiotika er usikker og overskygges af risikoen for resistensudvikling.
|
Mekanisk rensning og fjernelse af biofilm omkring implantatet.
|
At undlade antibiotika i disse tilfælde er ikke et udtryk for manglende behandling, men derimod et udtryk for korrekt og ansvarlig behandling, der prioriterer din langsigtede sundhed og bidrager til kampen mod antibiotikaresistens.
Hvornår ER antibiotika indiceret?
Der er selvfølgelig situationer, hvor antibiotika er et afgørende supplement til den dentale behandling. Her er antibiotika ikke en erstatning for tandbehandlingen, men en nødvendig støtte til at kontrollere en infektion, som kroppen har svært ved at bekæmpe alene. Det er vigtigt at understrege, at antibiotika altid skal kombineres med den nødvendige tandbehandling – de kan ikke stå alene.
Systemisk spredning af infektion
Hvis en infektion har spredt sig fra det lokale område og påvirker din almene tilstand, er antibiotika indiceret. Dette kaldes systemisk involvering, og symptomerne kan inkludere:
•Feber: En forhøjet kropstemperatur (over 38°C) indikerer, at kroppen kæmper mod en spredt infektion.
•Utilpashed og generel sygdomsfølelse (malaise): Følelse af svaghed, træthed og generel uvelhed.
•Hævede lymfeknuder: Især i hals- og nakkeområdet, som tegn på, at immunsystemet arbejder på højtryk.
•Udtalt hævelse: Hævelse, der spreder sig til andre dele af ansigtet, halsen eller gulvet i munden, kan true med at lukke for luftvejene.
•Cellulitis: En diffus, spredende infektion i bløddele, der ikke er afgrænset som en byld.
•Ludwig’s angina: En potentielt livstruende infektion i gulvet i munden, der kan sprede sig hurtigt.
I disse tilfælde anbefaler Sundhedsstyrelsen, at man anvender penicillin V i kombination med metronidazol ved behandling af odontogene abscesser hos personer, hvis almentilstand er påvirket af infektionen. I tilfælde af penicillinallergi erstattes denne kombination med clindamycin.
Svækkede patienter og immunsuppression
Patienter med et kompromitteret immunforsvar har sværere ved at bekæmpe infektioner, og selv en lokaliseret tandinfektion kan hurtigt udvikle sig til noget mere alvorligt. Dette kan omfatte personer, der:
•Er i kemoterapi til behandling af kræft.
•Har ukontrolleret diabetes med dårlig blodsukkerregulering.
•Har medfødte immundefekter eller erhvervet immunsvigt (f.eks. HIV/AIDS).
•Tager højdosis immunsupprimerende medicin efter organtransplantation eller til behandling af autoimmune sygdomme.
•Er i dialysebehandling på grund af nyresvigt.
Hos disse patienter kan det være nødvendigt at ordinere antibiotika tidligere i forløbet og i kombination med den nødvendige tandbehandling.
Tandkødssygdomme: Parodontitis og periimplantitis
Marginal parodontitis (parodontose) er en kronisk betændelsestilstand i støttevævet omkring tænderne, forårsaget af bakterier. Standardbehandlingen er mekanisk rensning (scaling og rodhøvling) kombineret med god mundhygiejne. I de fleste tilfælde er dette tilstrækkeligt.
Dog kan det i visse situationer være relevant at overveje antibiotikaterapi som supplement til den mekaniske behandling. Dette gælder især hos voksne med sufficient mundhygiejne, hvis sygdommen ikke responderer på sufficient mekanisk infektionsbehandling. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man overvejer at anvende metronidazol alene fremfor i kombination med amoxicillin, da dette reducerer risikoen for resistensudvikling.
Kombinationsbehandling med amoxicillin og metronidazol bør dog overvejes ved behandling af marginal parodontitis hos børn og unge, samt ved særligt aggressive former for parodontitis.
Ved periimplantitis (betændelse omkring et tandimplantat) anbefaler Sundhedsstyrelsen derimod, at man ikke anvender antibiotika rutinemæssigt, da den gavnlige effekt er usikker og klart overskygges af ulemperne.
Specifikke alvorlige infektioner
Visse typer af dentale infektioner kræver næsten altid antibiotika på grund af deres aggressive natur og risiko for hurtig spredning:
•Akut nekrotiserende ulcerativ gingivitis (ANUG): En smertefuld, akut betændelse i tandkødet med vævsnekrose.
•Dyb infektion i ansigts- og halslag: Infektioner, der spreder sig til de dybe rum i ansigtet og halsen.
•Kæbeosteomyelitis: En knogleinfektion i kæben, der er vanskelig at behandle.
•Anaerobe infektioner: Infektioner forårsaget af anaerobe bakterier, som trives i iltfattige miljøer.
Oversigt: Hvornår antibiotika ER indiceret
|
Situation
|
Symptomer/Tegn
|
Antibiotikum
|
|
Tandbyld med systemisk påvirkning
|
Feber, utilpashed, hævede lymfeknuder, udtalt hævelse
|
Penicillin V + metronidazol (eller clindamycin ved allergi)
|
|
Svækket immunforsvar
|
Kemoterapi, ukontrolleret diabetes, immunsuppression
|
Vurderes individuelt, ofte penicillin V + metronidazol
|
|
Cellulitis/Ludwig’s angina
|
Diffus hævelse, trussel mod luftveje
|
Penicillin V + metronidazol (evt. indlæggelse)
|
|
Parodontitis (ikke-responderende)
|
Fremskreden parodontitis, der ikke reagerer på mekanisk behandling
|
Metronidazol alene (evt. kombination med amoxicillin)
|
|
Implantat med knogleopbygning
|
Omfattende kirurgisk indgreb
|
Kan overvejes profylaktisk
|
Valg af antibiotikum: Hvilken type ordineres?
Når antibiotika er indiceret, er det vigtigt at vælge det rigtige præparat. Valget afhænger af de forventede bakterier, patientens allergistatus og infektionens sværhedsgrad.
Penicillin V (phenoxymethylpenicillin)
Penicillin V er førstevalget ved de fleste odontogene infektioner. Det er et smalt-spektrum antibiotikum, der er effektivt mod de fleste bakterier, som forårsager tandinfektioner, herunder streptokokker og visse anaerobe bakterier. Penicillin V har været brugt i mange årtier og har en god sikkerhedsprofil med relativt få bivirkninger.
Metronidazol
Metronidazol er særligt effektivt mod anaerobe bakterier, som trives i iltfattige miljøer som dybe tandbylder og tandkødslommer. Det bruges ofte i kombination med penicillin V for at dække et bredere spektrum af bakterier. Metronidazol kan også bruges alene ved behandling af parodontitis.
Amoxicillin
Amoxicillin er et bredspektret penicillin, der er blevet stadig mere populært i tandlægepraksis. Det er effektivt mod en bred vifte af bakterier, men netop denne bredde er også en ulempe, da det øger risikoen for resistensudvikling i normalfloraen. Sundhedsstyrelsen har påpeget, at tandlægers ordination af amoxicillin næsten er tidoblet fra 1995 til 2014, hvilket er bekymrende.
Amoxicillin bruges typisk i kombination med metronidazol ved fremskreden parodontitis, men Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man ikke anvender amoxicillin alene i forbindelse med behandling af marginal parodontitis.
Clindamycin
Clindamycin er et alternativ til penicillin hos patienter med penicillinallergi. Det er effektivt mod både aerobe og anaerobe bakterier og har god knoglepenetration, hvilket gør det nyttigt ved kæbeinfektioner. Dog har clindamycin en alvorlig, om end sjælden, bivirkning: pseudomembranøs colitis forårsaget af overvækst af bakterien Clostridium difficile i tarmen.
Co-amoxiclav (amoxicillin + clavulansyre)
Co-amoxiclav kombinerer amoxicillin med clavulansyre, som hæmmer visse bakterielle enzymer (beta-laktamaser), der ellers ville nedbryde amoxicillin. Dette giver et endnu bredere spektrum. Dog er der øget risiko for bivirkninger, herunder hepatotoksicitet (leverskade), og det bør undgås under graviditet.
Den skjulte fare: Antibiotikaresistens og dens konsekvenser
Hver gang vi bruger antibiotika, udsætter vi bakterier for medicinen. Mens de følsomme bakterier dør, kan de få resistente bakterier, der overlever, formere sig uden konkurrence. Dette sker ikke kun i munden, men i hele kroppen, især i tarmsystemet, som huser billioner af bakterier. Disse resistente bakterier kan sprede sig til andre mennesker gennem direkte kontakt eller via miljøet, eller de kan forårsage infektioner senere, som er meget sværere at behandle.
Antibiotikaresistens: Et globalt sundhedsproblem
Antibiotikaresistens er blevet en af de største trusler mod global sundhed. Det anslås, at 25.000 mennesker dør årligt i EU på grund af infektioner med resistente bakterier. Hvis udviklingen fortsætter, kan vi stå over for en fremtid, hvor almindelige infektioner igen bliver livstruende, og hvor mange moderne medicinske procedurer – fra kemoterapi til organtransplantationer – bliver for risikable at gennemføre.
Tandlægepraksis’ bidrag til antibiotikaforbruget
Tandlæger i Danmark står for omkring 6% af det samlede antibiotikaforbrug i primærsektoren. Det kan lyde som en lille andel, men det er stadig betydeligt. Desuden viser tal fra Lægemiddelregisteret, at antallet af personer, der har fået ordineret antibiotika i forbindelse med behandling hos tandlæge, er steget med 24% fra 2005 til 2014. Samtidig er tandlægers ordination af amoxicillin næsten tidoblet fra 1995 til 2014.
Disse tal understreger behovet for en mere restriktiv holdning til antibiotika i tandlægepraksis. Internationale studier har vist, at op til 81% af antibiotika ordineret før dentale procedurer er unødvendige.
Miljømæssige konsekvenser af antibiotikabrug
Når vi tager antibiotika, udskilles en stor del af medicinen i aktiv form gennem urin og fæces. Dette betyder, at antibiotika ender i spildevand og efterfølgende i overfladevand og grundvand. I disse miljøer kan antibiotika påvirke bakteriesamfund og fremme udviklingen af resistente bakterier, som kan sprede sig tilbage til mennesker gennem drikkevand, fødevarer eller direkte kontakt.
Resistente bakterier er blevet fundet i overfladevand, spildevand og endda drikkevand i mange lande. Dette skaber en ond cirkel, hvor antibiotikabrug hos mennesker fører til miljøforurening, som igen fører til spredning af resistens tilbage til mennesker. Dette One Health-perspektiv understreger, at menneskers, dyrs og miljøets sundhed er tæt forbundne.
Hvad kan du som patient gøre?
Som patient har du også en vigtig rolle at spille i kampen mod antibiotikaresistens. Her er nogle konkrete råd:
Stol på din tandlæges vurdering
Hvis din tandlæge vurderer, at antibiotika ikke er nødvendig, er det ikke fordi problemet tages let på. Tværtimod er det et udtryk for, at tandlægen følger de nyeste evidensbaserede retningslinjer og prioriterer den mest effektive behandling – nemlig at fjerne infektionskilden gennem tandbehandling.
Spørg ind til behandlingsalternativer
Hvis du får ordineret antibiotika, er du velkommen til at spørge:
•Hvorfor er antibiotika nødvendig i mit tilfælde?
•Hvilken type antibiotikum får jeg, og hvorfor netop det?
•Hvor længe skal jeg tage det?
•Hvilke bivirkninger kan jeg forvente?
Gennemfør altid hele kuren
Hvis du får ordineret antibiotika, er det afgørende, at du tager hele kuren, selv om du føler dig bedre efter få dage. At stoppe for tidligt kan give de mest resistente bakterier mulighed for at overleve og formere sig, hvilket øger risikoen for resistensudvikling og tilbagefald af infektionen.
Prioriter forebyggelse
Den bedste måde at undgå tandinfektioner – og dermed behovet for antibiotika – er at forebygge dem. Dette inkluderer:
•Daglig tandbørstning mindst to gange dagligt med fluortandpasta.
•Daglig brug af tandtråd eller mellemrumsbørster for at fjerne plak mellem tænderne.
•Regelmæssige tandlægebesøg til kontrol og professionel tandrensning.
•Sund kost med begrænset indtag af sukker.
•Undgå rygning, som øger risikoen for tandkødssygdomme markant.
Særlige patientgrupper: Hvornår er der behov for ekstra opmærksomhed?
Patienter med hjerteklapsygdomme
Tidligere blev der rutinemæssigt givet antibiotika til patienter med visse hjerteklapsygdomme før dentale procedurer for at forebygge endokarditis (hjerteklappebetændelse). Dette kaldes antibiotikaprofylakse. Dog har retningslinjerne ændret sig markant gennem årene, og i dag anbefales antibiotikaprofylakse kun til en meget begrænset gruppe af højrisikopatienter, herunder:
•Patienter med kunstige hjerteklapper.
•Patienter med tidligere endokarditis.
•Visse medfødte hjertefejl.
Hvis du tilhører en af disse grupper, vil din tandlæge koordinere med din læge eller kardiolog for at sikre korrekt behandling.
Patienter med proteser og implantater
Der er ingen evidens for, at patienter med hofte- eller knæproteser har øget risiko for infektion i protesen efter dentale procedurer. Derfor anbefales antibiotikaprofylakse generelt ikke til denne patientgruppe.
Gravide og ammende
Gravide og ammende kvinder kan have behov for antibiotika ved dentale infektioner, men valget af antibiotikum skal ske med omhu. Penicillin V anses for sikkert under graviditet og amning, mens visse andre antibiotika (f.eks. tetracykliner) er kontraindicerede.
Fremtidens tandlægepraksis: Antibiotic Stewardship
Antibiotic Stewardship (ansvarlig antibiotikabrug) er et begreb, der refererer til koordinerede strategier for at forbedre og måle passende brug af antibiotika. I tandlægepraksis betyder det:
•At følge evidensbaserede retningslinjer for, hvornår antibiotika er indiceret.
•At vælge det mest snævre spektrum antibiotikum, der er effektivt.
•At ordinere den korrekte dosis og varighed.
•At uddanne patienter om korrekt brug og vigtigheden af at gennemføre hele kuren.
•At dokumentere og monitorere antibiotikabrug for at identificere områder til forbedring.
Hos Tandlæge Glostrup tager vi Antibiotic Stewardship alvorligt og arbejder aktivt for at reducere unødvendig antibiotikabrug, samtidig med at vi sikrer, at patienter, der har brug for antibiotika, får det på rette tid og i den rigtige dosis.
Ofte stillede spørgsmål om antibiotika hos tandlægen
Kan jeg få antibiotika over telefonen uden at komme til tandlægen?
Nej, det er ikke forsvarligt at ordinere antibiotika uden at have undersøgt dig. En klinisk undersøgelse er nødvendig for at vurdere, om antibiotika er indiceret, og for at planlægge den nødvendige tandbehandling.
Hvor hurtigt virker antibiotika ved tandinfektioner?
Hvis antibiotika er indiceret, vil de fleste patienter opleve en bedring inden for 24-48 timer. Dog er det vigtigt at huske, at antibiotika alene ikke løser problemet – tandbehandling er stadig nødvendig.
Kan jeg stoppe med at tage antibiotika, når jeg føler mig bedre?
Nej, du skal altid gennemføre hele den ordinerede kur, selv om symptomerne forsvinder. At stoppe for tidligt øger risikoen for resistensudvikling og tilbagefald.
Hvad skal jeg gøre, hvis jeg får bivirkninger af antibiotika?
Kontakt din tandlæge eller læge, hvis du oplever alvorlige bivirkninger som udslæt, åndedrætsbesvær, svær diarré eller andre bekymrende symptomer. Milde bivirkninger som let mavepine eller kvalme er almindelige og går normalt over.
Kan jeg drikke alkohol, mens jeg tager antibiotika?
Ved metronidazol skal du undgå alkohol, da det kan give ubehagelige bivirkninger som kvalme, opkastning og hovedpine. Ved andre antibiotika som penicillin V er moderat alkoholindtag generelt acceptabelt, men det kan være klogt at begrænse indtaget, da alkohol kan påvirke kroppens evne til at bekæmpe infektion.
Konklusion: Din sundhed i centrum
En ansvarlig tilgang til antibiotika er en central del af moderne, evidensbaseret tandpleje. Hos Tandlæge Glostrup er vores mål altid at give dig den behandling, der ikke kun løser dit problem her og nu, men også beskytter din generelle sundhed på lang sigt. Vi følger Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinjer og internationale best practices for at sikre, at antibiotika kun bruges, når det er absolut nødvendigt.
Du kan trygt regne med, at vi altid vil foretage en grundig klinisk vurdering af din situation. Vi udskriver antibiotika, når det er nødvendigt for at bekæmpe en alvorlig infektion med systemisk påvirkning, men vi undlader det, når en målrettet tandbehandling er en bedre og mere forsvarlig løsning. Ved at prioritere source control – altså fjernelse af infektionskilden gennem aktiv tandbehandling – sikrer vi den mest effektive behandling og bidrager samtidig til kampen mod antibiotikaresistens.
Antibiotikaresistens er en af de største trusler mod global sundhed i det 21. århundrede. Hver gang vi bruger antibiotika unødvendigt, bidrager vi til dette problem. Men ved at følge evidensbaserede retningslinjer og prioritere forebyggelse og korrekt behandling, kan vi alle være med til at bevare antibiotikernes effektivitet for fremtidige generationer.
Har du spørgsmål til din behandling, eller er du bekymret for en tandinfektion? Du er altid velkommen til at kontakte os på Tandlæge Glostrup. Vi er her for at hjælpe dig med den bedst mulige behandling baseret på de nyeste faglige retningslinjer.
Denne artikel er baseret på:
– Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinjer for brug af antibiotika ved tandlægebehandling.
https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2016/NKR-antibiotika-tandl%C3%A6gebehandling/NKR37_Brug-af-antibiotika-ved-tandl%C3%A6gebehandling.ashx
– Tandlægeforeningens patientinformation om antibiotika.
https://www.tandlaegeforeningen.dk/til-tandlaeger/til-dine-patienter/tandsygdomme-gener-og-behandlinger/a-f/antibiotika-hos-tandlaegen/
Om forfatteren: Sagar Deb er tandlæge hos Tandlægen i Glostrup og har publiceret flere videnskabelige artikler om oral kirurgi, herunder i Tandlægebladet og i Journal of oral & maxillofacial research.