Rodbehandling

I 99% af alle tilfælde opstår behovet for en rodbehandling ved, at der er bakterier, der er trængt ind i tandnerven. Disse bakterier er ofte med til at give huller i tænder og fyldninger tæt på nerven, hvilket både kan give smerter og betændelsestilstande.

Andre årsager til rodbehandling kan være:

—  Død nerve ved tænder, der har fået et hårdt slag.
—  Knækkede tænder med blotlagt nerve.
—  Død nerve ved en større fyldning.

Rodbehandling hos Tandlægen i Glostrup

Mange menneskers tandlægeskræk er opstået netop på grund af rygterne om en meget smertefuld rodbehandling. Hos Tandlægen i Glostrup udfører vi behandlingen med størst mulig smertefrihed og tilbyder derfor flere forskellige bedøvelsesteknikker. På den måde kan du selv være med til at vælge den type bedøvelse, du foretrækker, og vi bedøver naturligvis på en så omhyggelig måde, at du næsten ikke mærker det.

Desuden har du mulighed for at høre musik under behandlingen. Vi gør meget for, at vores patienter skal føle sig trygge og – så vidt som muligt – afslappede under deres behandlinger.

Selve rodbehandlingen foregår over et eller flere besøg hos os, hvor vi lidt efter lidt udrenser rodkanalerne, desinficerer hulrummet i tanden og fylder dette ud med rodfyldningsmateriale.

Det skal du være opmærksom på efter rodbehandlingen

Efter en så indgribende behandling som en rodbehandling, er der flere ting, der er væsentlige at være opmærksom på.

For at undgå efterfølgende infektioner eller opbrud ved rodkanalerne, er det vigtigt at holde en speciel høj tandhygiejne. Alle rodbehandlinger kræver dertil også en røntgenkontrol efter det første år for at sikre gode forhold omkring tandrødderne.

Kontaktformular

Udfyld formularen for at sende os en e-mail med dine spørgsmål, forespørgsler eller kommentarer.

"*" indikerer påkrævede felter

Navn*
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Tøv ikke med at kontakte os

Vi er her for at hjælpe

Har du spørgsmål, ønsker du at booke en tid, eller har du brug for rådgivning? Kontakt os og vi vender hurtigst muligt tilbage.

Hos Tandlægen i Glostrup er vi altid klar til at hjælpe dig med dine tandplejebehov. Vi stræber efter at give dig den bedste oplevelse og sikre, at dit smil er sundt og velplejet.