Kan mundbind - både de ikke-vaskbare "En gangs-mundbind" og de vaskbare stofmundbind - egentlig bruges flere gange, hvis Du kun har haft dem på i kortere tid?
FÅ SVARENE HER:
Den sikre vej til genbrug af dit mundbind
Du har et CE-mærket ikke-vaskbart mundbind eller et vaskbart stofmundbind, som du eksempelvis tager på når, du går ind i et venteværelse eller et supermarked.
Hvis det kun er dig, der har rørt ved det kan du godt tage mundbindet på igen, når du skal med bussen eller på café senere. Det er dog vigtigt, at du folder mundbindet, så indersiden af mundbindet ikke rører ved andet.
Opbevaring mellem brug
Hvis du vil bruge dit mundbind igen, er det bedst, at du lægger det ned i for eksempel en frysepose til formålet, så mundbindet ikke kommer i kontakt med andre ting.
Når du tager mundbindet af mens du sidder ned - eksempelvis på café.
Hæng det ikke ned på halsen eller op i håret - tag det helt af. Du kan godt lægge det på bordet. Men det er bedst, hvis det igen foldes sammen, så indersiden af mundbindet ikke bliver udsat for dråber med smitte. Her kan det igen være smart med en frysepose til formålet, så mundbindet kan foldes sammen og lægges deri.
Før du tager mundbindet på:
Når du skal bruge dit mundbind, er det vigtigt, at du har en god håndhygiejne.
Før du overhovedet tager mundbindet på, bør du afspritte eller vaske dine hænder grundigt.
Der nemlig også risiko for, at du smittes, fordi du roder dig i ansigtet med covid-19-virus på hænderne, når du skal tage mundbindet på.
Får du et mundbund af andre - er det vigtigt at holde øje med at de er opbevaret forsvarligt og at personen ikke rører indersiden af mundbindet når de rækker det til dig.
Dæk både næse og mund
Husk at mundbindet skal dække både næse og mund. Covid-19-virus kommer primært ind gennem vores luftveje, og det kan dermed også trænge ind gennem næsen.
Skift altid mundbind hvis det bliver vådt eller beskidt.
Det gælder både for de ikke-vaskbare og og for stofmundbind. De ikke vaskbare lægges i skraldespanden, og Stofmundbind lægges i en lukket pose til de kan vaskes ved min. 60 grader.
BEMÆRK:Sundhedstyrelsen anbefaler at du bruger de fabriksfremstillede CE-mærket såkaldte engangsmundbind med dokumenteret høj filtreringsgrad fremfor stofmundbind.
Og husk at mundbind blot er et SUPPLEMENT til god Håndhygiejne, holden afstand og begrænset socialt samvær.