Centralt på Glostrup Hovedgade – Fri parkering – 5 min fra Glostrup St.

Har du ondt i tanden?

Hvis du pludselig får tandpine, skyldes det i reglen, at din tands nerve er blevet irriteret. Hvis du har caries eller ’huller i tænderne’, er det en betændelse i tanden, og betændelsen kan have spredt sig til tandens nerve, hvilket kan give ret kraftige smerter.

Tandrodsbetændelse

Hvis bakterier når ind til din tands nerve, vil nerven dø, og det giver en betændelse i tandroden, som kan gøre ret ondt. Oplever du pludselig store smerter i eller omkring en tand, kan tandrodsbetændelse derfor være forklaringen. Her vil det være nødvendigt med en rodbehandling for at komme problemet til livs.

Parodontose

I særlige tilfælde kan tandpine skyldes parodontose. Parodontose er en betændelse i den underliggende tandknogle – en lidelse, der udvikler sig over længere tid. Går du regelmæssigt til tandlægen, vil dette sjældent være årsagen, da regelmæssige tandtjek fanger sygdommen i opløbet. Har du ikke været til tjek hos din tandlæge i lang tid, kan det dog ikke udelukkes, at parodontose er skyld i dine smerter.

Tandkødsbetændelse og visdomstænder

Selvom tandkødsbetændelse som regel ikke giver stærke, pludselig tandsmerter, kan det forårsage en hel del ømhed omkring en eller flere tænder. Tandkødsbetændelse kan også hænge sammen med en frembrudt visdomstand, som der ikke er plads til i munden. Der kan nemt gå betændelse i tandkødet omkring en delvist frembrudt visdomstand, så hele området føles ømt og smertefuldt. En almindelig røntgenundersøgelse hos din tandlæge vil hurtigt kunne afsløre, om en ny visdomstand er skyld i smerterne.

Hvad kan du selv gøre?

Når du har ondt i tanden, gælder det om at komme til tandlægen så snart som muligt, så du kan få afklaret, hvad smerterne skyldes. I mellemtiden kan du prøve at tage et lettere smertestillende middel, der kan fås i håndkøb – men husk, at du ikke må lægge den smertestillende pille direkte på det ømme sted, da det kan skade tandkødet.

Eventuelt kan du prøve at bruge mundskyllemiddel med klorhexidin fra apoteket til at skylle munden for at rense den for bakterier. Det kan hjælpe, hvis det drejer sig om en frembrudt visdomstand, som der er gået betændelse i. Hvis du har så kraftige smerter, at det ikke kan dæmpes med almindelige smertestillende håndkøbsmedicin, bør du søge tandlæge med det samme. Hos os kan du få tid samme dag, hvis du har brug for akut behandling. Kontakt os her for en akut tid, så vi kan komme din tandpine til livs.

Tandlægen i Glostrup
Hovedvejen 126 - 3. TV
2600 Glostrup

43 96 25 04
info@tandlaegeglostrup.dk
Åbningstider
  • Mandag
    08.00 – 16.00
  • Tirsdag
    11.00 – 19.00
  • Onsdag
    08.00 – 16.00
  • Torsdag
    08.00 – 16.00
  • Fredag
    08.00 – 13.00
Find vej

5 min. gågang fra Glostrup st. 

Find vej med Rejseplanen 

Parkeringsmulighed tæt på klinikken

Husk at stille P-skiven!
×
×
Menu
Ring op
Book tid
Find vej

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk